Andet bind af en serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune.
Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne. Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre der har været i landet i nyere tid.
Det er historien om stationsbyens grundlægger Anders Lærke, og byens udvikling, med en lille fortælling om de fleste der har boet der indtil historien slutter i 1990.
Det er en gennemgang af sognets gårde og huse fra sidst i 1600tallet til omkring 1990.
Det er historien om, hvordan de fleste gårde i Bur blev frikøbt fra Nørre Vosborg i 1820erne, for ingen at blive opkøbt, da en ny godsejer kom til godset, og mange af dem blev først helt uafhængig af Nørre Vosborg først i 1900tallet.
Vi møder enker der var ilde stedt, hvis manden i gården døde, og de derved mistede deres forsørger. En ung rask mandfik så mulighed for at få foden under eget bord ved at gifte sig med enken, selvom han i de fleste tilfælde kunne være adskillige år yngre.
Vi hører om de mange børn der fødtes, og hvor mange der igen døde som små. Dem der overlevede skulle deltage i familiens underhold fra den tidligste barndom.
Vi følger udviklingen sidst i 1900tallet, da der igen, som 100 år tidligere, skete store forandringer i by og på land, - også i Bur.
Hinweis: Dieser Artikel kann nur an eine deutsche Lieferadresse ausgeliefert werden.
Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne. Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre der har været i landet i nyere tid.
Det er historien om stationsbyens grundlægger Anders Lærke, og byens udvikling, med en lille fortælling om de fleste der har boet der indtil historien slutter i 1990.
Det er en gennemgang af sognets gårde og huse fra sidst i 1600tallet til omkring 1990.
Det er historien om, hvordan de fleste gårde i Bur blev frikøbt fra Nørre Vosborg i 1820erne, for ingen at blive opkøbt, da en ny godsejer kom til godset, og mange af dem blev først helt uafhængig af Nørre Vosborg først i 1900tallet.
Vi møder enker der var ilde stedt, hvis manden i gården døde, og de derved mistede deres forsørger. En ung rask mandfik så mulighed for at få foden under eget bord ved at gifte sig med enken, selvom han i de fleste tilfælde kunne være adskillige år yngre.
Vi hører om de mange børn der fødtes, og hvor mange der igen døde som små. Dem der overlevede skulle deltage i familiens underhold fra den tidligste barndom.
Vi følger udviklingen sidst i 1900tallet, da der igen, som 100 år tidligere, skete store forandringer i by og på land, - også i Bur.
Hinweis: Dieser Artikel kann nur an eine deutsche Lieferadresse ausgeliefert werden.