En ældre dame bliver ved med at opsøge kriminalkommissær Jules Maigret. Hun bor alene og føler sig ikke tryg i sin lejlighed, for hun er overbevist om, at nogen flytter rundt på hendes ting, når hun ikke er hjemme. Men Maigret har ikke tid til den slags, og han tager ikke sagen alvorligt. Pludselig en dag bliver Maigret sat på en mordsag, hvor den myrdede er selv samme ældre dame, som kontaktede Maigret. Nu har piben fået en anden lyd, og Maigret må til bunds i sagen. Fransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.