Tidligere vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen beretter i Rejseholdet om de sager, han var med til at opklare i sin 28 år lange karriere i Rigspolitichefens Rejseafdeling. En grundig gennemgang af politirapporter, retsmedicinske beviser samt Eigil V. Knudsens egne erfaringer giver et spændende og realistisk billede af Rejseholdets komplicerede sager og en vicekriminalkommissærs hverdag med opklaring af blandt andet drab, våbentransport og voldtægt. Bogen giver offentligheden indblik i nogle af vor tids mest grusomme mordsager, og hvordan Rejseholdet har grebet opklaringen an. -