Varmebænk og tagterrasse - Jørgensen, Poul Otto
7,99 €
inkl. MwSt.

Versandfertig in 1-2 Wochen
payback
4 °P sammeln
  • Broschiertes Buch

Da mange af tankerne er kommet til verden i Sverige på den ene af Perstorps varmebænke, mens jeg sad og varmede numsen og ryggen, følte jeg det naturligt, at gengive tankerne fra denne bænk suppleret med tanker; jeg har tænkt på min tagterrasse på mit hus i bjerglandsbyen Hay Assersif i Marokko. De tanker jeg ikke har kunnet placere, slipper jeg løs i efterskriftet. For ikke at det hele skal blive alt for kedeligt, har jeg flettet mit møde med min gamle veninde Lai Mui ind i min tankeverden. Lai Mui, som jeg blev tvunget til at holde i skjul og forsvare i en grum situation.

Andere Kunden interessierten sich auch für
Produktbeschreibung
Da mange af tankerne er kommet til verden i Sverige på den ene af Perstorps varmebænke, mens jeg sad og varmede numsen og ryggen, følte jeg det naturligt, at gengive tankerne fra denne bænk suppleret med tanker; jeg har tænkt på min tagterrasse på mit hus i bjerglandsbyen Hay Assersif i Marokko. De tanker jeg ikke har kunnet placere, slipper jeg løs i efterskriftet. For ikke at det hele skal blive alt for kedeligt, har jeg flettet mit møde med min gamle veninde Lai Mui ind i min tankeverden. Lai Mui, som jeg blev tvunget til at holde i skjul og forsvare i en grum situation.
Hinweis: Dieser Artikel kann nur an eine deutsche Lieferadresse ausgeliefert werden.
Autorenporträt
Da jeg så dagens lys den 18/12 1945, var det allerede kold vinter, og de våde tørv og det affaldstræ, min far puttede i ovnen, kunne langtfra varme huset op, så noget af det første, jeg oplevede var bidende kulde. Om det var kulden eller min mors krigsoplevelser, der medførte, at jeg var en sky og nervøs dreng, skal jeg lade være usagt. Den eneste trøst var den rare doktor Olsen, der kiggede over brillerne og lovede, at det skulle jeg nok vokse mig fra. Det gik heldigvis, som han havde lovet; forvandlingen skete i teenageårene, hvor jeg skiftede ham, og blev udadvendt og modig i takt med, at jeg blev mere og mere eventyrlysten. Efter studentereksamen begyndte jeg at læse til elektroingeniør; men min store eventyrlyst var svær at styre, så jeg sprang fra studiet med tumult i min familie til følge. Da den værste uro havde lagt sig, var det dog ikke værre, end at min gode far hjalp mig med at komme i gang med den maskinmesteruddannelse, jeg i min visdom havde udset som den uddannelse, der kunne dække min eventyrlyst. Selvom der blev hvisket i krogene, at jeg ikke ville gennemføre uddannelsen, viste jeg dem baghjul og bestod maskinmester eksamen og den udvidede maskinmester eksamen med topkarakterer - lidt pral skal der til! Jeg må tilstå, at springet var rigtigt; jeg har så rigeligt fået opfyldt min eventyrlyst gennem denne uddannelse og samtidig set og oplevet andre mennesker med andre kulturer og normer.