Mit liv: På trods af hvad de sagde - Gosvig, Nina
22,99 €
inkl. MwSt.

Versandfertig in 1-2 Wochen
payback
11 °P sammeln
  • Gebundenes Buch

"På trods af hvad de sagde" er Nina personlige beretning om et liv præget af sygdom, et anstrengt forhold til sine 4 år ældre søster, manglende forståelse fra lægernes side, en kamp mod den sociale sektor for at få den fornødne hjælp og en evig søgen efter en mening med livet på trods af diverse handicaps. Bogen giver et indblik i et menneskes liv, der på overfladen ikke giver andre anledning til at tro, at hendes liv stort set har været, og er, en lang rutsjetur - op og ned, det meste af tiden: ned - indtil 2003, hvor Nina liv langsomt, meget langsomt, ændres til at få mere indhold. Hvad…mehr

Andere Kunden interessierten sich auch für
Produktbeschreibung
"På trods af hvad de sagde" er Nina personlige beretning om et liv præget af sygdom, et anstrengt forhold til sine 4 år ældre søster, manglende forståelse fra lægernes side, en kamp mod den sociale sektor for at få den fornødne hjælp og en evig søgen efter en mening med livet på trods af diverse handicaps. Bogen giver et indblik i et menneskes liv, der på overfladen ikke giver andre anledning til at tro, at hendes liv stort set har været, og er, en lang rutsjetur - op og ned, det meste af tiden: ned - indtil 2003, hvor Nina liv langsomt, meget langsomt, ændres til at få mere indhold. Hvad skete der i 2003, og hvordan klarer Nina sig idag? Læs "På trods af hvad de sagde" og få svaret!
Autorenporträt
Nina Gosvig er født i 1955, og blev født med en hjernesvulst, som først blev fjernet , da hun var 17 år. Hun måtte gå ud af skolen efter 9. klasse pga. kraftig hovedpine, men lægen tog det ikke alvorligt. Efter operationen fandt øjenlægerne på hospitalet ud af, at en stor del af synsfeltet var ødelagt, men heller ikke det tog de praktiserende læger alvorligt. Efter 2 uddannelsesforløb (Skolen for Brugskunst og universitetet) hvor Nina ikke var i stand til at færdiggøre nogen af dem, kom hun på førtidspension i 1995 og først 1 2012 fik hun anerkendt sit synstab, da hun ansøgte kommunen om en ledsager.